Tak for opbakningen til en
Fair betalingsfrist

 

Underskriftsindsamlingen er slut, men kampen for en fair betalingsfrist fortsætter.

Rigtig mange små og mellemstore virksomheder, SMV’er, oplever, at store virksomheder forlanger op til 120 dages betalingsfrist. Faktisk har hver 3. mindre virksomhed været tvunget til at acceptere en længere betalingsfrist end 30 dage – ofte af frygt for at miste de store virksomheder som kunder. Er det Fair? Nej, det er det ikke. 

Derfor har SMVdanmark gennemført en underskriftsindsamling for, at Folketinget indfører et loft på betalingsfrister på max 30 dage. I alt har vi indsamlet 3466 underskrifter, der nu er afleveret til erhvervsministeren.

SMVdanmark har sideløbende med underskriftsindsamlingen ført en dialog med de forskellige partier og har etableret et politisk flertal udenom regeringen. Vi fortsætter dog dialogen med såvel regering som opposition.   

Vi takker for opbakningen. 

Følg vores videre kamp på SMVdanmark.dk

 

Kampagnen for fair betalingsfrister er udviklet af erhvervsorganisationen SMVdanmark, som repræsenterer landets små og mellemstore virksomheder. Vi behandler dine data fuldt fortroligt. Læs vores databehandlingspolitik her. En underskrift er en tilkendegivelse af, at du støtter indsatsen for ”Fair betalingsfrist”, og at SMVdanmark må sende dig opdateringer om sagen efterfølgende.

Fair betalingsfrister vil betyde:

Bedre likviditet i
mindre virksomheder

Fair
samarbejdsvilkår

Vækst i
hele Danmark

Fair samarbejdsvilkår

Vi vil have fair samarbejdsvilkår. Folketinget bør indføre et loft for betalingsfrister på max 30 dage for alle private virksomheder – store som små. Ligesom det gælder for det offentlige, når de skal betale.

Bedre likviditet i mindre virksomheder

Mindre virksomheder skal ikke fungere som bank for de store virksomheder. Med fair betalingsfrister får små og mellemstore virksomheder flere penge til investeringer, nye arbejdsredskaber og flere medarbejdere.

Vækst i hele Danmark

Hver fjerde dansker er ansat i en SMV. De små og mellemstore virksomheder holder også liv i lokalområderne – fra Hørsholm til Hobro. Det er SMV’erne, der skaber lokale arbejdspladser, som er sponsor for det lokale fodboldhold og gør lærlinge til mestre.

SMVdanmark   |   Islands Brygge 26   |   2300 København S   |   fairbetalingsfrist@SMVdanmark.dk